Nye tal for trygheden

27 Mar 2015

 

Hvert år undersøger Politiet hvordan det står til med trygheden. Tallene fra 2014 er netop kommet og viser at trygheden er steget en smule i Remisevængerne.

Siden 2013 er der blevet målt på hvordan beboernes tillid til Politiet er. I Remisevængerne har 81,1 procent af borgerne i 2014 tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det. Det er det samme niveau som i Københavns Kommune.


Trygheden går i den rigtige retning
68,4 procent af beboerne i Remisevængerne tilkendegiver i 2014, at de føler sig trygge i deres nabolag. I 2013 var tallet 64,4 procent. Selvom tallet viser en udvikling i den rigtige retning, er det stadig lavt i forhold til beboere i Københavns Kommune generelt, hvor 85,1 procent af borgerne svarer, at de er trygge i deres nabolag.
Udviklingen i beboere der tilkendegiver at de er direkte utrygge har også taget et lille dyk i den rigtige retning – nemlig et lille fald fra 22,7 procent  i 2013 til 18,4 procent i 2014.

Anmeldelserne stiger
Èn ting er hvordan trygheden opleves i Remisevængerne - hvor det altså ses en lille udvikling i den rigtige retning - en anden ting er, hvor meget der egentlig bliver anmeldt til Politiet. Sammenlignet med Københavns Kommune generelt er der færre anmeldelser i Remisevængerne. Det kan der være flere grunde til; enten at der sker færre forbrydelser, eller at der anmeldes mindre end i resten af byen.

Sammenligner man anmeldelsestallene i Remisevængerne med sidste år er der dog en svag stigning i anmeldelser. Det betyder ikke nødvendigvis at der sker mere kriminalitet, men at flere anmelder episoder. At flere anmelder kriminalitet kan være et resultat af et større fokus på tryghed og kriminalitetsbekæmpelse og er i den forbindelse positivt.

 


Kontakt til Politiet
•    112 er det direkte nummer ved akut udrykning og livsfare.
•    114 er øvrige henvendelser til politiet af ikke hastende karakter
•    Hvis du oplever utryghed eller generelt ønsker at komme i  kontakt med Din Betjent fra lokalpolitiet kan du ringe på telefon 72 58 85 05.

Politiet er i forbindelse med Urbanplanens Tryghedspartnerskab også præventivt til stede under mere sociale og hyggelige rammer til årets Urbanfestival den 30. maj. Her kan man bl.a. klatre til tops i Remiseparkens træer med Din betjent.  

 

 

Vil du læse mere om Politiets tryghedsindex, så klik her.

 

 

Remisevængerne er en samlet betegnelse for afdelingerne: Remisevænget Nord, Remisevænget Øst, Remisevænget Vest samt Dyvekevænget. Dvs. alle Urbanplanens afdelinger på nær Hørgården.
 

Please reload

Seneste nyheder

Realdania støtter Hørgårdens Byhave med midler til drivhus og udekøkken

November 20, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

September 24, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk