Fra feriecamp til landsholdet

25 Feb 2015

 

Younes prøvede første gang rugby til en Feriecamp på Dyvekeskolen. Nu spiller han på landsholdet.

”Hvis det ikke var for Feriecamp havde jeg nok aldrig prøvet rugby” siger Younes Bundgaard på 17 år. En dag for fire år siden skulle han prøve karate på Dyvekeskolen, men ved siden af var der rugby, som også lige skulle prøves.
”Næste dag måtte jeg lige prøve det igen og så var jeg solgt. Der startede på samme tid en dreng i min klasse, som gik til Rugby på Christianshavn. Han inviterede mig med derned og samme dag ringede jeg til min fodboldtræner og sagde, at jeg stoppede til fodbold,” fortæller Younes, der ellers spillede fodbold i FCK.

”Alle spiller jo fodbold, men Rugby er en gentlemansport, hvor du – selvom man render rundt og smadrer hinanden til kampen –  er gode venner bagefter,” siger Younes.
Og smadret det bliver der. Rugby forvekles ofte med amerikansk fodbold, hvor spillerne har beskyttelse på fra top til tå, men i rugby bruger man kun tandbeskyttere. Alligevel fortæller Younes, at han ’kun’ har brækket et par fingre i de fire år, han har spillet.
Ingen beskyttelsesudstyr kræver en stærk krop og i starten kæmpede Younes med at tage nok kilo på. Ikke kilo fra slik og chips, men kilo i form af rå muskler. Derfor træner Younes rigtig meget. Foruden de to ugentlige træningsdage, styrketræner han næsten hver dag.  

2 x Landshold
Efter at have spillet to sæsoner på Christianshavnerholdet blev han udtaget til landsholdet. ”Første år kom jeg ikke med, fordi jeg var for lille. Men så brugte jeg hele året på at træne. Jeg fik en helt anden størrelse og så kom jeg med,” fortæller Younes, der bor i Remisevænget Vest med sin familie.
Nu spiller han både på landsholdet for hans egen aldersgruppe og på senior-landsholdet.
”Jeg søgte dispensation for at komme til at spille med de voksnes hold, hvor den ældste er 55 år, fordi jeg gerne ville spille endnu flere kampe”, siger Younes.

Farvel medicin
ADHD medicin har tidligere været en fast del af Younes dagligdag, men et år efter han var startet til rugby, lagde han medicinen på hylden.
”Jeg følte, at medicinen gjorde mig sløv og sagde til min mor, at jeg gerne ville prøve at spille en kamp uden at være på medicin. Jeg fik lov og blev kåret som kampens spiller til den kamp.”
Younes kan dæmpe ADHD’en ved daglig fysisk hård træning og ved hele tiden at være i gang.
”Jeg skal hele tiden have en bold i hænderne eller op og træne. Det er mit fix,” slutter Younes, der drømmer om at komme til New Zealand eller Samoa, hvor rugby er nationalsport.

 

 

Der er feriecamp i alle skoleferier i eller omkring Urbanplanen. Se mere på www.feriecamp.dk
 

Please reload

Seneste nyheder

Realdania støtter Hørgårdens Byhave med midler til drivhus og udekøkken

November 20, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

September 24, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk