Farvel til ghettolisten
Hørgården var på ghettolisten i 2018 og 2019, men nu er boligområdet taget ud af listen, og det er en rigtig god nyhed. Hørgården var nemlig i risiko for at havne på den såkaldt hårde ghettoliste, hvilket ville have haft alvorlige konsekvenser.
Udfordringerne er dog ikke forsvundet fra Hørgården, og grunden til at vi ikke længere optræder på ghettolisten, er en lille reduktion i andel beboere med en dom samtidig med at landsgennemsnittet er øget lidt.
Vores arbejde i Hørgården i 2020 med at hjælpe beboere, som mangler at få registreret og godkendt uddannelsesbeviser fra andre lande, får først effekt i 2021. Og således er vi ret sikre på, at Hørgården heller ikke udpeges til listen i 2021.
Men i 3B og i afdelingen er vi opsatte på, at Hørgården skal sige helt farvel til ghettolisten – og ikke på gensyn. Vi kan ikke have en situation, hvor Hørgården rykker ind og ud af listen. Derfor er der behov for at tage yderligere fat med ekstraordinære tiltag. Bl.a. fortætning er et langsigtet bolværk mod ghettolisten, og dialogen med afdelingsbestyrelsen om at fortætte med nybyg af private boliger på Hørgårdens matrikel er i gang. Det skal naturligvis ske skånsomt og med stort hensyn til beboerne, og det er alle opmærksomme på.
For yderligere informationer, ring/skriv til Michael Hedegaard Jensen, leder af
Partnerskabet: 40235016 / mhjn@kab-bolig.dk
Comments