top of page

En helt ny Peder Lykke Skole

Torsdag den 24. september var der indvielse på Peder Lykke Skolen. Skolen er nemlig blevet renoveret for 240 mio. kr. og er nu udvidet fra tre til fire spor. Hele skolen er blevet gennemrenoveret både ude og inde, og har også fået nye, dejlige faciliteter som et spritnyt sciencehus, nye faglokaler, en stor multisal og et nyt madhus med et køkken, der laver lækker mad til alle elever.

Resultatet er så imponerende, at skolen i foråret blev én af de fem nominerede til Årets Skolebyggeri 2020.

Nu passer rammerne til Peder Lykke Skolens høje faglighed. Den ligger nemlig på en delt førsteplads blandt alle københavnske folkeskoler, når det gælder om at løfte elevernes karaktergennemsnit i forhold til elevernes sociale og økonomiske baggrund - den såkaldte undervisningseffekt.

Indvielsen torsdag foregik efter myndighedernes retningslinier med god afstand – og online for de flestes vedkommende. Skoleleder Lennart Kjellerup, elevrådsformanden og overborgmester Frank Jensen holdt tale – den sidste online – og skolens kor sang for på en fællessang.

Fotos 1-4 fra indvielsen torsdag.

Fotos 5-8 fra Københavns Kommunes byggeafdeling.

bottom of page