Partnerskabet flytter til Hørhusvej
Boligforeningen 3B bygger familieboliger på den tidligere solvangcentergrund – placeringen der fremover kommer til at hedde Store Solvænget. Det betyder at de grå containere, som i en årrække har huset Partnerskabet, flyttes væk.
Fremover kan du finde Partnerskabets medarbejdere på Hørhusvej 5 i baghuset på 1. sal. Det er ovenpå Frelsens Hærs genbrugsbutik og tæt på værkstedsfællesskabet TinkerTank. Se kort og foto herunder.
Partnerskabets nye adresse er: Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal., 2300 København S
Indgangen ligger til højre for Hørhusvej 5, gennem porten og bagom bygningen.
Også Jobcenteret får ny lokation i Urbanplanen. Det meldes ud, når det er faldet på plads.