Frivillige fra Solvang Bigaard sælger halvt ton honning

Der er måske ikke mange, der forbinder Urbanplanen med bier, blomster og lækker honning, men ikke desto mindre har Urbanplanen gennem de sidste seks år haft sin helt egen biavlerforening - Solvang Bigaard. Solvang Bigaard bliver drevet af ni frivillige ildsjæle, der mødes hver tirsdag året rundt for at tage sig af de ni bistader der står ved Dyvekeskolen. Bierne producerer i gennemsnit over et halvt ton honning om året. Sæsonen er netop overstået og dette års høst er færdigslynget, kommet på glas - og allerede udsolgt.

’Vi har haft et rigtig stort salg af honning i år. Folk har været forbi og købe glas og endda hele tavler med honning. Vi har også deltaget på en del markedsdage rundt om i byen. Flere og flere er begyndt at kende os, så det er rigtig godt for salget.’ siger Simon Hansen, der er koordinator for Solvang Bigaard og ansat i Partnerskabet.

Bi-død og nedsat produktion er heldigvis ikke noget, foreningen har mærket meget til.

Jeg ved, at andre bigårde har fået lang mindre høst end de plejer, men vores produktion har ligget på samme niveau som altid. Det er lidt af et mysterium, hvorfor vores bier ikke er døde – måske fordi vi bare er ekstra top-søde ved vores bier her i Urbanplanen.’ siger Simon og griner.

Frivillig i Solvang Bigaard, Miki Larsen, flyttede fra Nordvest til Urbanplanen for 4 år siden. Han ville gerne lære flere beboere at kende og faldt en dag over en annonce der reklamerede for at blive biavler i Solvang Bigaard. Miki tog forbi og her et par år efter er han dybt involveret foreningen.

’I gennemsnit er vi sådan fire-fem stykker, som tager os af de bistader, som vi har. Det tager som regel en time til halvanden, alt efter hvor meget der er at lave. I vinterperioden er der noget pause, men vi skal derned en eller to gange. Når vi har givet det sidste vinterfoder, så det egentlig bare at tjekke om de har overlevet, om det har været for koldt eller om de mangler mad eller noget.’ siger frivillig biavler Miki Larsen.

Det er ikke fordi, at Miki Larsen er mere interesseret i naturen end andre, at han sætter hver tirsdag af til at tage sig af bierne. For Miki er det, der betyder allermest, det sociale fællesskab man får, når man er frivillig - at det så er super spændende at beskæftige sig med bier ’bare’ en sidegevinst.

Selvom jeg startede med bier, så spreder det sig i forskellige aspekter. Vi sælger honning for eksempel til frivilligedage nede foran Amagercenteret og møder en masse andre frivillige i en andre sammenhænge. Nogen som laver noget helt, helt andet ikke, som slet ikke har noget med bier at gøre. Altså - det griber om sig’ siger Miki og griner. Og det kan man jo godt forstå, når man lige har solgt over 500 kg honning.