top of page

Eid i koncerthuset


Kom og vær med, når der fejres Eid ved DR koncerthuset med masser af musik, mad, god stemning og bevægelse. På scenen i foyeren sættes stemningen af bl.a. af den herboende egyptiske sangerinde Fatma Zidan, der har vundet flere priser til Danish World Awards og trækker fulde huse til koncerter både i Mellemøsten og herhjemme. Derudover går den lokale sangerinde Cisilia på scenen og spreder god energi. Pladsen foran koncerthuset indrettes med lækre madboder, hvor man kan opleve smag og dufte fra hele verden. På plænen ved siden af kan ungerne brænde krudt af på trampolinerne eller på pannabanen. Lokale foreninger tilbyder hyggelige aktiviteter som fx henna og ansigtsmaling, mens lokale beboere sælger lækre specialiteter og hjemmelavet Eid-bagværk. Har du aldrig oplevet en Eid fejring før, så bliver det her en god mulighed!

VÆR MED! - Vil du sælge mad, specialiteter eller traditionelt Eid bagværk? Kontakt Louise på lotr@3b.dk - senest 28. april. - Repræsenterer du en lokal forening eller klub og vil I gerne lave en aktivitet til fejringen? Kontakt Simon på simh@3b.dk Arrangementet er et samarbejde mellem DR Koncerthus, DR Musikariet, Amagerbro Helhedsplan og Partnerskabet i Urbanplanen.

Tags:

bottom of page