top of page

GODT I GANG: Hjælp til dig på kontanthjælp!


Mange beboere oplever lige nu negative virkninger af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Nyt forsøgsprojekt på Amager skal hjælpe beboere på kontanthjælp. Er du ramt af kontanthjælpsloftet eller 225 timers reglen kan nogle få arbejdstimer om ugen give bedre økonomi. Det vil GODT I GANG Amager arbejde med. - Vi vil gerne støtte beboere med at åbne døre til lokale virksomheder for at skabe midlertidige jobs, siger projektmedarbejder Saada Hansen, som er blevet ansat i Partnerskabet frem til december 2017. Saada vil matche beboernes kompetencer med lokale virksomheders behov. Derudover skal projektet også arbejde med at finde fritidsjobs til unge. - Det handler om at finde småjobs og korttidsansættelser. Det kan være alt fra nogle få timers arbejde til flere timer om dagen eller ugen. Ambitionen er på kort sigt at skabe midlertidige jobs for ledige borgere, og på længere sigt, at flere borgere kommer i almindelige jobs, siger Saada. Hvordan foregår det? - På GODT I GANG’s hjemmeside www.godtigang.eu kan man uploade sit CV og jobprofil. - Projektet GODT I GANG Amager og Saada har arbejdsplads både i Urbanplanen og i Amagerbro. - I Urbanplanen kan du møde Saada på Remisevej 25. Her kan du få svar på dine spørgsmål og høre mere om projektet. - Kig forbi eller kontakt Saada på saha@3b.dk - Initiativet er et samarbejde mellem de to helhedsplaner Amagerbro Helhedsplan og Partnerskabet, det private non-profit-iværksætterfirma GODT I GANG IVS*, Amager Øst lokaludvalg, Amager Vest lokaludvalg og Københavns Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

bottom of page