top of page

Nye ansatte skaber mystik på biblioteket


De sidste mange tirsdage er der sket noget mystisk på Solvang Bibliotek. I hvert fald, hvis man sad på Københavns Bibliotekers centrale administration, hvor der holdes øje med, hvor mange mennesker, der hver dag går igennem bibliotekernes tællemaskiner. - Der må altså være noget galt med jeres tæller på Solvang Bibliotek, for hver tirsdag går den helt amok, lød det i telefonen, da de ringende fra administrationen. Forskellen var nemlig markant; hver tirsdag var der omkring 100 ekstra gæster på biblioteket i forhold til hvad der plejer. Grunden var ikke mystisk overhoved. De mange gæster skyldes et nyt tiltag på biblioteket; Café Bibs, der i alt har trukket 833 gæster til biblioteket i efteråret. Ansat til at nytænke biblioteket I sidste nummer af Opslagstavlen fortalte vi at Solvang Bibliotek havde ansat fire lokale unge med den opgave at få flere unge til at bruge biblioteket mere. Deres bud på løsning af den opgave, var at omdanne den gamle atriumgård til et gårdrum, der kunne bruges til café. Planter blev fældet, terrasser blev bygget og de unge fik kurser i grill, hygiejne og i at lave lækre alkoholfri drinks. Og voila, Café Bibs gik i luften i september. Allerede til første café-arrangement var der næsten 100 børn, unge og voksne. Der blev spillet spil, hørt musik, og langet 100vis af smoothier og grillpølser over disken. Café Bibs var en succes. Og det store fremmøde fortsatte alle de 10 planlagte tirsdage. VinterBibs og JuleBibs forude De unge ansatte på Solvang Bibliotek fortsætter succesen her i vinter. Fire tirsdage i december holder de VinterBibs på Solvang Bibliotek. Her står den blandt andet på bankospil, guilandeklipning og julefilm. Den helt store begivenhed bliver juleaften, som de unge lige nu er i gang med at planlægge. Har du lyst til at fejre juleaften på en anderledes måde, så meld dig til den 20. december på Solvang Bibliotek, når der er Café Bibs. Det er gratis at deltage. Hold øje med siden her i løbet af december.

VinterBibs: 13. dec, 20. dec og 27. dec fra kl. 16.30 - 19.30 Kom og julehyg i caféen på Solvang Bibliotek. Bankospil, guilandeklipning og julefilm. Hvor: Solvang Bibliotek, Remisevej 14.

bottom of page