top of page

Asfaltbal, søndagsfrokost og 70'er stemning

Frem med tromputbuksen og afganerpelsen - på søndag den 18. september spredes der 70'er vibes i Urbanplanen!

BL - Danmarks Almene Boliger og Urbanplanen inviterer nemlig til asfaltbal, søndagsfrokost og rundtur under Golden Days Festival - og du er hermed inviteret! Da borgmester Urban Hansen i 1962 skulle finde en løsning på Københavns stigende boligmangel, havde han en plan – Urbanplanen. Det store boligområde på Amager var en socialdemokratisk drøm om billige og bedre boliger til folket. I dag er det byens største bilfri kvarter, udstyret med alt fra børneinstitutioner, bibliotek og folkekirke – det er med andre ord en by i byen. Søndag d.18. september fra kl. 12-16 fejrer vi 70'er-utopien 'Planen'.

Tag plads ved langbordet og nyd en 70'er inspireret 3-retters frokostmenu kreeret af Meyers Madhus og sving kassebukserne, når Disko Kings spiller op til astfaltbal fra en af altanerne.

Børnene kan øve deres yoyo-skills og hulahop-moves - og være med i en omgang dåseskjul.

Forfatter og tidligere beboer Morten Pape tager dig på rundvisning i sit gamle kvarter, mens arkitekt Heidi Svenningsen Kajita fører os ind i historien og arkitekturen.

HVOR?

Det hele foregår i gårdrummet i Remisevænget Nord - ud for adressen Peder Lykkesvej 91.

BILLETTER?

Billetter til frokosten koster 70 kr for en tre-retters frokostmenu (35 kr. for børn) Vil du med på rundturene skal du også booke billet - rundturene er gratis. BOOK HER

MERE INFO?

Følg med på eventens Facebookside HER

eller kontakt Louise på 30367388 / lotr@3b.dk

Fotos: Urbanplanen lokalhistoriske arkiv

bottom of page