Urbanplanen
i udvikling
Store fysiske projekter til i alt 2,1 mia. kr. vil i de kommende år styrke området omkring Urbanplanen.
Læs mere her.
Overblik: Her er tidsplanen
Mette Lund Norre og Vincent Byakika
Her er den foreløbige og overordnede plan for det kommende klimatilpasningsprojekt i Remisevængerne og Hørgården 1+2. Der er forventet afslutning af projektet 2028.
Kære beboer i Remisevængerne og Hørgården 1 og 2
Det var ikke længe inden et nyt stort byggeprojekt bliver sat i gang vores boligområde. Vi skal lave et nyt system til regn- og spildevand, som kan håndtere de store mængder vand, der for eksempel kommer ved skybrud. Det er godt for miljøet og for vores boliger. Vi skal også lave nogle nye udearealer, som er grønne og hyggelige. Her kan børnene lege, og vi kan sammen slappe af og hygge os. I Hørgården 1 og 2 skal vi også lave nogle bedre veje og stier, som gør det lettere at komme rundt i området og til byen.
Om projektet
Vi skal lave projektet, fordi Københavns Kommune har pålagt os det. De har bestemt, at vi skal adskille kloak- og regnvand, fordi det er bedre for kloaksystemet og vandkvaliteten. Det er et omfattende projekt, som kræver meget arbejde. Men vi vil gerne udnytte muligheden til at skabe nogle gode løsninger for beboerne. Vi vil gerne lave nogle udearealer, som er pæne og sjove, og hvor vi kan nyde naturen og fællesskabet.
Projektet har to dele: En del under jorden og en del over jorden. Under jorden skal vi grave nogle nye rør ned til regn- og spildevand. De skal være hver for sig, så regn og spildevand ikke blandes sammen. Over jorden skal vi have nogle steder, hvor regnvandet kan løbe til og samles. Det kan være grøfter, render, bede og bassiner. De skal have mange forskellige planter, som kan holde på vandet og give liv til området. Regnvandet skal ende i Remiseparken, hvor der er et stort bassin. Det kan tage imod meget vand, når det regner meget. Det er vigtigt for os også at forbedre udearealerne for beboerne, og der kommer mere biodiversitet og flere steder, hvor vi kan være sammen.
Boligforeningen 3B har godkendt projektet.
Nabo til et byggeprojekt
Når vi bygger, kan det give nogle gener. Der kan være støj, støv og mindre plads til at gå og parkere. Vi vil sætte nogle skilte op, hvor vi viser, hvor man kan gå hen. Vi vil gøre vores bedste for at undgå for mange gener.
Hvis vi skal ind i din bolig eller dit kælderrum, vil du få et brev i postkassen.
Byggetid
Vi starter med at bygge i Remisevænget Nord i januar 2024. Projektet er delt i fem dele og vi forventer, at det er færdigt i 2028. På kortet på den anden side kan du se, hvornår vi bygger i din afdeling.
Før vi starter med at bygge i din afdeling, vil vi holde et møde for beboerne. Der kan du høre mere om projektet. Afdelingsbestyrelserne har godkendt projektet på forhånd.