
.png)
Urbanplanen
i udvikling
Store fysiske projekter til i alt 2,1 mia. kr. vil i de kommende år styrke området omkring Urbanplanen.
Læs mere her.
Grønne bæredygtige fællesskaber
Kom og vær med til fællesskab og madklubber, folkekøkken og grøntsagsdyrkning i Hørgården
Fra 2021 til 2024 arrangerer studerende og medarbejdere fra Københavns Professionshøjskoles Ernærings- og Sundhedsuddannelse sociale aktiviteter og kurser om og med mad i Hørgården sammen med Partnerskabet.
I fællesskab med beboerne vil vi:
· eksperimentere med lækre retter og klimavenlig mad,
· starte madklubber, juicebar og folkekøkken
· have workshops og madlavning omkring havedyrkning og bålmad i Byhaven.
· lave udekøkken og pizzaværksted i Byhaven
· arrangere kurser for frivillige madværter (beboere)
Kort om projektet
Projektet, som er støttet af Velux fonden, skal styrke fællesskaber i Hørgården gennem mad og haver og opbygge beboernes færdigheder indenfor klimavenlig mad, madspild og havedyrkning. Vi håber at andre boligområder og projekter kan lære af vores erfaringer under vejs i projektet.
Kom og vær med
Hvis du er interesseret i at hygge dig med andre beboere, udvikle dine færdigheder indenfor fødevarehygiejne, værtskab, klimavenlig mad og reduktion af madspild, så kom og vær med. Vi søger også frivillige til at hjælpe til ved arrangementerne.
Hold dig opdateret
Kig forbi til nogle af de kommende arrangementer.
Læs mere på Facebooksiden Grønne bæredygtige fællesskaber i Hørgården
Kontakt
Vi glæder os til alle (smags)oplevelserne med jer. For flere informationer om arrangementer og ideer til projektet kontakt:
Simon Christopher Hansen,
Kulturkoordinator
Boligforeningen 3B - KAB
40 74 26 20
eller
Pernille Malberg Dyg
Projektleder, Københavns Professionshøjskole
24296425