top of page

Store Solvænget

Store_Solvænget_web.jpg
  • Familieboliger på den gamle solvangcenter-grund
    Midt i Urbanplanen har Boligforeningen 3B bygget 66 familieboliger. Bebyggelsen hedder ’Store Solvænget’ og er opført efter AlmenBolig+ konceptet. Syd for familieboligerne ud mod den kommende ’Urmagerplads’, bliver der bygget 100 ungdomsboliger som vil få navnet ’Lille Solvænget’. 
    Familieboligerne og fælleshuset danner en karrébebyggelse på den nordlige del af grunden. Bebyggelsen grænser mod nord mod Remiseparken, mod syd mod de fremtidige ungdomsboliger, mod øst mod Urmagerstien og mod vest mod Remisevejen. Karréen består af 4 boliglængder. Den indre gård skaber hermed et trygt miljø i Urbanplanen og et godt udgangspunkt til et spirende gårdfællesskab i den nye bebyggelse. Fælleshuset er etableret i det sydvestlige hjørne med en udadvendt stueetage mod ungdomsboliger og Remisevejen. Ud af de 66 boliger er de 6 boliger opført som små boliger og de andre 60 boliger som familieboliger i 1-3 plan, med privat have eller privat tagterrasse. Læs mere om boligerne her. 

  • Hvordan foregik byggeriet?
    Byggeriet er et modulbyggeri og de enkelte moduler til bygningerne er bygget på ScandiBygs fabrik i Løgstør i Nordjylland. Her produceres de i ro og mag ved hjælp af robotteknologi i en stor fabrikshal. Modulerne er omkring 40 m2 store og blev transporteret på tværs af landet efter solnedgang. Læs mere om transport og montering af modulerne her. Boligerne stod klar til indflytning i november 2020.

  • Hvorfor er byggeriet af ungdomsboligerne forsinket? 
    3Bs projekt på Solvangcentergrunden er en del af en større udviklingsplan, som Københavns Kommune og 3B har udarbejdet sammen. Her er ønsket at åbne området omkring Solvangcentergrunden mere op og skabe større gennemstrømning i området – bl.a. med etablering af en stor plads og udadvendte aktiviteter i stueetagen. Dette kan være kulturfaciliteter, café etc., som er åbne for alle og som vil skabe liv i området og på den nye plads. 
    Det tager desværre tid at finde interesserede aktører - og ikke mindst finansiering - til stueetagerne. I mellemtiden er der etableret midlertidige parkeringspladser og græsplæne. 3B må ikke selv opføre lokaler til udlejning som fx en café. 

  • Hvorfor hedder boligerne Store Solvænget?
    I efteråret 2015 udskrev 3B en navnekonkurrence og der kom masser af gode bud på, hvad de kommende boliger skal hedde. Vinderen blev fundet og navnene blev Store Solvænget (familieboliger) og Lille Solvænget (ungdomsboliger). 

  • Remiseparken som nærmeste nabo 
    I den del af Remiseparken der grænser umiddelbart op til Store Solvænget, er der i forbindelse med den gennemgribende renovering af parken, etableret et bevægelsesområde med skaterbane, parkourområde mv. Læs mere her og se en film om skaterområdet her.


Opdateret september 2021.
 

Kontakt Eva Sofie Rafn for mere info på esraf@kab-bolig.dk

 

 

 

 

bottom of page