Hvad har uddannelse med ghettolisten at gøre?

Registrering af uddannelsesbeviser kan betyde en forskel for, om Hørgården bliver ved med at være på ghettolisten eller ej. Det fremgår af nøgletallene pr. 1. december 2019 at 61,8% af beboerne i Hørgården kun har en grundskoleeksamen bag sig. Men hvis beboere i virkeligheden har højere uddannelser bag sig, som bare ikke er registreret i Danmark, er det tal ikke korrekt. Derfor er det vigtigt at få uddannelserne registreret, så tallet kan forbedres – og dermed være med til at få Hørgården af ghettolisten.

Rasha og Hayder er glade for at kunne hjælpe

Rasha Abdul Redha sidder overfor mig ved et bord-bænkesæt i Hørgården 1. Solen skinner fra en skyfri himmel og Hørgården tager sig ud fra sin allerbedste side. Et par småbørn leger på klatrestativet tæt på og et par andre beboere nyder solen på bænkene ved siden af. Rasha og jeg nyder en god kop kaffe som hendes 15-årige søn var så sød at komme ned til os med.

Vi har aftalt at mødes en fredag eftermiddag i maj for at tale om Rasha og hendes mands uddannelsesbeviser fra Irak. Rasha og Hayder er nogle af de beboere i Hørgården, der har fundet deres uddannelsesbeviser fra deres hjemland frem, for på den måde at være med til at hjælpe Hørgården.

Rasha og Hayder er begge to fra Irak, hvor de begge fik sig en studentereksamen inden de kom til Danmark. Godt nok med 10 års mellemrum, for Hayder er født i 1970 og Rasha i 1980. Hayder fik politisk asyl i Danmark, da det var farligt for ham at være i Irak efter, Saddam Hussein kom til magten. Siden kom Rasha hertil og sammen har de fået tre børn – en pige på 17 og to drenge på 13 og 15 år.

Vi er glade for at vi kan hjælpe med at få Hørgården af ghettolisten. Rigtig mange beboere har en uddannelse og vi vil meget gerne hjælpe hinanden her i Hørgården”, siger Rasha.

Der er desværre en del beboere som slet ikke er klar over at Hørgården er på ghettolisten, og at det kan betyde at nogle beboere må flytte, hvis det ikke ændrer sig. Derfor fortæller vi om det til alle, vi kender.

Vi ved fx at nogle i vores opgang har taget uddannelser i Irak, så vi har sagt til dem, at de skal ringe til Iman”, fortæller Rasha.

At Hørgården er på ghettolisten betyder ikke det store i hverdagen, mener Rasha, som er glad for at bo her. Men det betyder at andre har et meget negativt billede af området.

Jeg har en veninde som bor i en villa i Tårnby. Hun vil ikke komme på besøg, fordi hun tror, at det er alt for farligt her. Hun siger hele tiden at vi skal finde et andet sted at bo”, fortæller Rasha. Men Rasha vil ikke flytte. “Der er mange gode mennesker her. Uanset hvor man er, er der gode og dårlige mennesker”, siger hun.

Rasha kan dog godt blive bekymret for sine drenge. Når den yngste går ud med sine venner, ringer hun til ham mange gange for at være sikker på, at han ikke kommer noget til. “Det værste ville være, hvis der skete noget med ham, fordi han er nysgerrig”, siger hun.

Børnene skal have en uddannelse

For Rasha og hendes mand er uddannelse meget vigtigt. Det lykkedes desværre ikke Hayder at få sig en uddannelse i Danmark ud over den gymnasieuddannelse han har med sig fra Irak. “Det danske sprog er virkelig svært”, fortæller Rasha. Både hun og manden taler ellers et fint dansk og Rasha læser til bioanalytiker på 3. semester. Men det er alt for svært, synes hun, så hun tænker på at skifte til radiolog eller pædagog.

Vi har altid fortalt vores børn at det er meget vigtigt at følge godt med i skolen og få sig en uddannelse. Det bliver man nødt til for at klare sig. Det er meget svært at få sig et job, hvis man ikke har en uddannelse”, siger Rasha.

Vi er stolte af vores børn. Vores store pige går i 1.g. og får masser af 12-taller. Drengene er ikke lige så flittige, men de klarer sig fint, så det skal nok gå”, smiler Rasha.

Hvorfor er Hørgården på ghettolisten?

Regeringen ønsker at undgå at der er boligområder i Danmark med utryghed, fattigdom og kriminalitet. Derfor har man indført 5 kriterier som boligområder skal leve op til. Kriterierne går på arbejdsløshed, kriminalitet, uddannelsesniveau, indkomst og etnisk herkomst. Hvis et område har været på ghettolisten i 4 år kommer det på den hårde ghettoliste. Det betyder at andelen af almene boliger skal reduceres til 40% for på den måde at skabe forskellige boligformer og ændre beboersammensætningen.

Partnerskabet og Boligforeningen 3B / KAB arbejder på at få Hørgården af ghettolisten inden den kommer på den hårde ghettoliste pr. 1 december 2021. Det gøres blandt andet ved at indsamle uregistrerede uddannelsesbeviser, så tallene for uddannelsesniveau bliver korrekte. En anden indsats går ud på at holde snor i hvem der flytter ind i Hørgården, så nye beboere fx ikke er dømt for kriminalitet og på den måde belaster området i forhold til ghettokriterierne. En tredje indsats går ud på at forhindre ulovligt fremleje, så der ikke uretmæssigt bor personer i Hørgården der kan belaste området.

Læs også: Hørgården på ghettolisten – hvad betyder det?

Kontakt os

Har du en uddannelse bag dig fra et andet land, som ikke er registreret i Danmark, så kontakt Iman, Nina eller Lise fra Partnerskabet.

Læs mere om uddannelsesbevisindsatsen her.

Seneste nyheder
Nyeste indlæg

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk