Hjælp til lektierne
Når man ikke er læreruddannet, kan det være mere end svært at lege skolelærer for sine egne børn i denne tid. Men der er heldigvis hjælp at hente. MentorDanmark har nemlig oprettet en hotline hvor man kan få hjælp til lektier, der driller.
Platformen er gratis at bruge, og alle mentorer arbejder frivilligt. Hver dag kl. 10-16 sidder mere end 150 lærer- eller universitetsstuderende klar til at hjælpe. Man kan videochatte, tegne, skærmdele m.m. For at kunne hjælpe så mange som muligt, kan en session vare op til 15 minutter - men hver dag.