Hørgården på ghettolisten – hvad betyder det?

Nogle beboere er bekymret over, at Hørgården er på ghettolisten for andet år i træk. Her svarer

Michael Hedegaard Jensen, leder af den boligsociale helhedsplan, på hvad der er op og ned i problematikken.

Den 1. december kom Hørgården på regeringens ghettoliste igen. Hvorfor gjorde den det?

Det er rigtigt. Hørgården 1 og 2 var på listen i 2018 og så igen i 2019. Hørgården ligger meget tæt på de grænseværdier, som afgør om man er på listen eller ej. Det er altså ret få ændringer, der skal til, for at Hørgården ikke er på listen mere.

Hvad sker der så, hvis Hørgården er på listen igen den 1. december 2020?

Der sker ikke noget. Det er først, når et område har været på listen fire år i træk, at det har en konsekvens.

3B har dog afsat en hel del penge til gennemførelse af en række initiativer. Sammen med kommunen har vi i 3B og KAB en klar forventning om, at de initiativer tilsammen vil fjerne Hørgården fra ghettolisten.

Hvad er det for nogle initiativer?

Siden 1. juli 2019 har vi lejet boligerne ud efter nogle særligt skærpede fleksible kriterier. Det er aftalt i udlejningsaftalen mellem boligselskaberne og Københavns Kommune, og det er klart det vigtigste redskab. De kriterier, som nye lejere skal leve op til, for at kunne flytte ind i Hørgården, er altså ret strenge.

Udlejningsaftalen vil på sigt fjerne Hørgården helt fra listen over udsatte boligområder.

“Udlejningsaftalen vil på sigt fjerne Hørgården helt fra listen over udsatte boligområder i Danmark”

Så det er én måde at sikre, at tallene bliver bedre. Havde du andre eksempler?

Ja. På lidt mere kort sigt gør vi noget for give et mere retvisende billede af beboernes uddannelsesniveau, som jo også er et ghettokriterie. Vi ved nemlig fra andre områder, at nogle beboere har en uddannelse med sig fra deres hjemland – men at de aldrig har fået den godkendt her i Danmark. Vi i 3B og Partnerskabet har afsat ressourcer til at finde frem til de beboere i Hørgården, der kunne have sådan en uddannelse, og så hjælper vi dem med at få den vurderet og godkendt. Hvis vi kan få godkendt bare 18 uddannelser, vil det rykke Hørgården ned under grænsen for dette ghettokriterie. Vi ved fra boligorganisationen fsb, at det kræver en stor indsats at få dem i hus, så vi har sat ekstra mandskab af til det henover de næste måneder. De uddannelsesbeviser, vi finder frem til, skal nemlig være godkendt senest i september for at have effekt på regeringens ghettoudpegning den 1. december 2021. Det er altså nu, vi har mulighed for at gøre noget lige præcis på dette kriterie.

“I foråret indkalder vi Hørgårdens beboere til et infomøde om ghetto-problematikken”

Men der er også en tredje måde, man kan påvirke tallene på. Er det rigtigt forstået?

Ja det er det. Afdelingerne Drift, Jura og Udlejning i 3B og KAB arbejder sammen om at stoppe ulovlig fremleje. Vi ved fra andre områder, at der i nogle få lejemål bor folk, som egentlig ikke har ret til det. Men fordi de er registreret med deres cpr-numre i lejemålene, tæller de med, når Danmarks Statistik laver opgørelserne. Så hvis der i en lejlighed er flyttet nogle ind, som faktisk ikke må bo der, og de er med til at skubbe i den forkerte retning i forhold til ghettokriterierne, så har vi et problem. Og det forsøger vi at gøre noget ved med dette projekt.

Kan beboerne selv gøre noget for at få Hørgården af ghettolisten?

Ja, altså beboerne kan helt sikkert hjælpe med at få Hørgården væk fra listen. Hvis du er i tvivl om reglerne for at have andre personer boende, så få hjælp hos os i Partnerskabet eller på dit ejendomskontor. Og har du et uddannelsesbevis med dig fra et andet land? Så lad os hjælpe dig med at få det vurderet og godkendt. Eller måske kender du én i din opgang, som vi kunne hjælpe? Hørgården ligger meget tæt på grænsen for at være på ghettolisten, så du kan virkelig gøre en forskel for hele området, hvis du hjælper os med disse projekter. I foråret indkalder vi også Hørgårdens beboere til et infomøde om ghetto-problematikken.

“Hørgården ligger meget tæt på grænsen for at være på ghettolisten, så du kan gøre en stor forskel for hele

området, hvis du hjælper os med disse projekter”

Men hvis Hørgården alligevel er på listen i 2021, hvad er konsekvenserne så?

Så er konsekvensen at Hørgården udpeges som en såkaldt ’hård ghetto’. Dem er der nogle få af rundt omkring i Danmark, og i København har vi Tingbjerg og Mjølnerparken. Med betegnelse ”hård ghetto” følger, at man skal reducere andelen af almene familieboliger til 40% af den boligmasse der er i området.

Hvordan reducerer man så lige en boligmasse, så den kun indeholder 40% almene familieboliger?

Det man bl.a. gør i Tingbjerg, hvor KAB også administrerer boliger, det er, at man ’fortætter’, som man kalder det. Man bygger en hel masse nye boliger, som er private, fordi det vil reducere andelen af de almene boliger i området. Man ’ommærker’ også nogle boliger – altså laver lejemål om fra familieboliger til ungdomsboliger og ældreboliger. I Mjølnerparken er den primære metode at sælge boliger fra til private. Så der er forskellige muligheder.

Der er nok nogle der er bange for, at vi må rive boligblokke ned i Hørgården. Men det er både kommunens og 3B’s holdning, at det vil vi ikke.

Er der andre afdelinger i Urbanplanen som er i risiko for at komme på ghettolisten?

Nej, Remisevængerne er ikke umiddelbart i fare for at komme på listen. Men vi holder selvfølgelig øje med, hvordan det går, og på et tidspunkt træder en udlejningsaftale for Remisevængerne også i kraft.

HJÆLP DIT OMRÅDE

Har du selv – eller kender du én der har – en uddannelse over grundskoleniveau fra et andet land, så kontakt meget gerne Partnerskabet på 40 23 50 16 eller mhjn@kab-bolig.dk.

Læs også: Regeringens definition af en ghetto