Mennesket er i centrum i nr. 30

29 Nov 2019

Når gruppen ’Mennesket i Centrum’ på Urmagerstien 30 ikke kæmper for bedre rettigheder for dem, der er uden for arbejdsmarkedet, arbejder de for at gøre en forskel i lokalområdet. De står blandt andet bag en café, fester, gratis genbrugscentral og hjælp med offentlig kontakt.

 

Annette, Ann-Grete og Anita har det sidste års tid mødtes hver mandag fra 12-14 med andre frivillige i gruppen ’Mennesket i centrum’ for at arbejde for bedre forhold for dem, der er ude for arbejdsmarkedet og finde på idéer til, hvordan de kan finde beskæftigelse i det lange løb. “Vi kæmper for, at myndighederne begynder at sætte mennesket i centrum og ikke omvendt,” fortæller de. Det er lykkedes for gruppen at mødes med både politikere og jobcentre for at fortælle om deres arbejde i gruppen.

 

Åbne døre, café og fester

Ud over deres situation uden for arbejdsmarkedet er det gruppens mission at gøre en forskel i lokalområdet. I de hyggelige lokaler på Urmagerstien 30 står dørene åbne fra mandag til torsdag, hvor alle er velkomne til en kop kaffe og en snak.

Gruppen afholder desuden arrangementer som for eksempel jule- og fastelavnsfest, og hver uge er der café. “Ud over for eksempel jule- og fastelavnsfest holder vi café hver torsdag fra 14-16, hvor man kan købe hjemmebagt kage og kaffe. Det er rigtig hyggeligt. Om sommeren sidder vi udenfor og nyder vejret,” fortæller kvinderne. I caféens åbningstid er det også muligt at få hjælp til f.eks. legatansøgninger og offentlig kontakt.

 

Genbrugscentral og ’venskab’

Et andet af gruppens initiativer for lokalområdet er en gratis genbrugscentral. Her kan folk aflevere tøj og andre småting (ikke møbler), som andre kan komme og hente ganske gratis. “Vores genbrugscentral er meget populær. Især tøj og legetøj går som varmt brød. Der bliver nok taget ca. 250 stykker tøj om måneden” fortæller Annette, Ann-Grete og Anita. Uden for åbningstid kan folk i området aflevere ting til genbrugscentralen i trækassen uden for døren på Urmagerstien 30.

Ved siden af genbrugscentralen står ’Venskabet’. Det er et skab, hvor der kan sættes tørvarer, som andre kan få glæde af. “Det kan for eksempel være dåsemad, pasta, ris, kaffe, bind og ting til personlig hygiejne”, fortæller kvinderne”. 

 

Alle er velkomne

Annette, Ann-Grete og Anita er glade for at mødes i gruppen. “Vi føler, at vi gør en forskel både med hensyn til arbejdet for dem, der er uden for arbejdsmarkedet, men også for lokalområdet”. De søger andre frivillige, der har lyst til at være med i deres gruppe og håber også, at der kommer flere brugere til i lokalerne på Urmagerstien 30. “Her kommer alle typer mennesker i alle aldre, både mænd og kvinder. Alle er velkommen,” fortæller de. 

 

 

DET SKER:

 

Julestue

Mennesket i Centrum holder julestue for beboere i Øst eller Dyvekevænget lørdag den 21. december kl. 14-17. Billetter kan hentes i Urmagerstien 30 inden den 17. december.

 

Fastelavnsfest

Mennesket i Centrum holder fastelavsfest den 22. februar i selskabslokalet på Urmagerstien 28.

 

Café

Caféen er åben hver torsdag kl. 14-16.

 

Åbent i Urmagerstien 30

Fra 6. januar holder Urmagerstien 30 åbent:

Mandag kl. 10-12 

Tirsdag kl. 13-16

Onsdag kl. 13-16

Torsdag kl. 13-16 

 

Juleferie

Vi holder juleferie fra den 22. december til 5. januar.

 

Møder

Gruppen ’Mennesket i Centrum’ mødes hver mandag kl. 12-14.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Seneste nyheder

Kom og smag en helt særlig brus

December 6, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

December 2, 2019

November 29, 2019

November 29, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk