Hvorfor skal vi overhovedet have en ny park?

29 Nov 2019

Det spørgsmål stiller beboere indimellem sig selv og hinanden. For hvad var der galt med den gode gamle Remisepark? 

 

Svaret er, at der var ting ved parken, som vi kender den, der gjorde beboere og brugere af parken utrygge, og at dele af den stod ubrugt hen, så kun ganske få fik glæde af den. En ulempe for både de borgere, der bor i området, og for andre københavnere. For beboerne er det en fordel, at parken åbnes op og trækker andre københavnere ind i området, fordi det skaber tryghed, at der er flere mennesker. Mange mennesker og høj aktivitet i et område holder lyssky handlinger på afstand. Når andre københavnere besøger Urbanplanen med en ny attraktiv park, påvirker det deres syn på området i positiv retning. Og et bedre omdømme er på længere sigt en anden klar fordel for beboere i området. Det skaber nemlig stolthed og positive forventninger.

 

Københavns Kommunes politik

Den 1. december 2011 vedtog borgerrepræsentationen i Københavns Kommune en “politik for udsatte byområder”. Visionen for Urbanplanen var, at området skulle gå fra at være en ø i byen med et negativt omdømme til at være en integreret del af byen. Området skulle “indfri dets store potentiale for at være et trygt og levende bymiljø”. Politikken blev fornyet i 2017, og kommunen og Boligforeningen 3B arbejder fortsat for at nå målet med et miks af sociale og fysiske indsatser, som skal skabe varig og helhedsorienteret udvikling. En af metoderne er at ændre på veje, stier, bygninger og byrum og de funktioner, der knytter sig til dem. 

 

Blev brugerne hørt?

Arbejdet med at planlægge den nye park gik igang i 2015, hvor kommunen afsatte 57 mio. kroner til renoveringen. Det første år blev brugt på at planlægge, projektere og høre borgernes ønsker. I sommeren 2015 blev der lavet en stor antropologisk undersøgelse blandt 192 af parkens brugere, og afdelingsbestyrelser rundt om parken blev besøgt og hørt. På denne baggrund blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, hvor fem forskellige arkitektfirmaer udarbejdede hver sit forslag. BOGL og Rambøll vandt i starten af juni 2016 konkurrencen. De følgende måneder blev forslaget hørt, udviklet og konkretiseret i samarbejde med en følgegruppe.

 

Tryghed

Et af problemerne ved parken var, at en del beboere følte sig utrygge ved at gå igennem den eller opholde sig i den. Via borgerinddragelsen fremgik det, at mange syntes at parken var meget mørk, at den var øde, og at der var skjulte kroge og områder, som brugerne oplevede som utrygge. Funktionerne i parken lå gemt bag hegn og krat, så de ikke indbød til at blive brugt af mange forskellige brugergrupper. Man ved fra undersøgelser, at god sigtbarhed skaber tryghed for brugerne. Sigtbarhed, så man kan se fra det ene område til det andet og finde tryghed i, at andre besøgende i parken kan se én. For at imødekomme dette bliver der i forbindelse med renoveringen ryddet ud i underbeplantningen i parken, så sigtbarheden forbedres. 

 

Belysning

God belysning har et særligt fokus i renoveringen af parken. Det spiller nemlig en stor rolle i at skabe et tryggere miljø i parken. Målet er at kombinere en smuk og tryghedsskabende grundbelysning med spots på aktivitetsområder. 

 

Bevægelsestorv

Med renoveringen vil Københavns Kommune forstærke, forbedre og styrke de eksisterende kvaliteter, men også tilføre nye elementer, der giver flere muligheder for at være aktiv i parken. I den sydlige del af parken anlægges et bevægelsestorv. Området er tænkt til alle former for kreativ bevægelse – cykling, løbehjul, skateboard, parkour, slackline, bordtennis mv. Aktiviteterne i bevægelseslandskabet trækker mere liv til den sydlige del af parken og gør derved denne del af parken mere tryg at færdes i. 

 

Hør arkitekt Søren Enevoldsen og Balder Lehmann fra FSR Beton fortælle om skaterbanen.

 

Prøv de nye aktiviteter

For dem, der aldrig har stået på skateboard, løbehjul eller rulleskøjter før, kan det være lidt af en overvindelse at komme igang. Derfor arbejder Partnerskabet på, at børn og unge fra Urbanplanen får mulighed for at låne udstyr og deltage i gratis undervisning til foråret. 

 

Tvillingebanerne fornyes

Banerne nedsænkes i to niveauer og er tænkt som multifunktionelle baner, hvor mange forskellige aktiviteter som fodbold, basketball, trafiklegeplads, tennis og cykeltræning kan finde sted. En betonmur afgrænser banerne mod bebyggelsen i øst. Det skærmer naboerne for bolde på afveje, og muren produceres, så den kaster lyd fra boldkast/spark væk fra bebyggelsen. På området mellem muren og stien/bygningerne får budskadset lov at brede sig igen, så muren ikke dominerer udsigten. Ved den nordligste bane integreres klatre- og træningsfunktioner i muren. Nedsænkningen af banerne skaber kanter og trapper, som inviterer til bevægelse og ophold, og som yderligere fungerer som bander rundt om den lavest liggende bane, som primært er tænkt til fodbold. Over banernes nordlige langside placeres et halvtag, der vil skærme mod regn, sol og aftendug og også fungere som et naturligt samlingssted for tilskuere og brugere af parken. 

 

Skovlegeplads og elleskov

I den sydvestlige del af parken forstærkes skovstemningen og det bakkede terræn. Her og i den brede wadi er det oplevelsen af at være omsluttet af vild natur og et frodigt grønt rum, som er i centrum. I den vestligste del af parken etableres en lavtliggende elleskov. Den skal fungere som regnvandsopsamling ved skybrud, men vil for det meste ligge helt tør. Elleskoven bliver et sted med en eventyrlig stemning med gangbroer og små plateauer til ophold ude mellem elletræerne. De eksisterende borde-/bænkesæt er flyttet op på bakken, så man kan nyde udsigten til alt det grønne fra dem. Den eksisterende rutsjebane suppleres med lave pæle med reb til leg på skråningen og en ny, bred rutsjebane, så det bliver en lille skovlegeplads.

 

Læs også: Hvorfor hedder parken 'Remiseparken'?

 

Kilder:

´Politik for udsatte byområder´, Københavns Kommune, 2011/17.

´Dispositionsforslag til renovering af Remiseparken´, BOGL, Rambøll og Københavns Kommune, 2017.

 

En ekstra rutchebane er allerede på plads på skovlegepladsen.

 

Store betonelementer til væggen på tvillingebanerne løftes på plads.

 

Hvordan bruger du Remiseparken? Og hvad kan gøre Remiseparken endnu bedre? Københavns Kommune spurgte i sommeren 2015 beboere og borgere om deres forhold til Remiseparken.

 

Muren på de nye tvillingebaner kan bruges til at spille bold opad, og skærmer beboerne for vildfarne bolde.

 

Visualisering af elleskov med regnvandsopsamling under stierne. Illustration: BOGL.

 

 

 

Please reload

Seneste nyheder

Kom og smag en helt særlig brus

December 6, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

December 2, 2019

November 29, 2019

November 29, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk