Frank Jensen besøgte ambassadører for miljøet
Undersøgelser viser, at vi danskere bruger rigtig mange ressourcer til at leve som vi gør. Hvis alle i verden levede som vi gør i Danmark, så havde vi brug for over fire jordkloder for at kunne følge med.
Derfor er der brug for mennesker, der er ambassadører for miljøet, så vi kan vende udviklingen og passe bedre på vores fælles jord.
Siden 2005 har 200 mennesker på Amager gennemført et længere kursus om affaldssortering, genanvendelse, upcycling og hvorfor det giver mening at bruge vores drikkevand med omtanke. Det har Miljøpunkt Amager stået for.
Mandag den 4. november modtog de seneste 14 miljøambassadører et diplom for genenmført kursus.
På det nye hold har flere ændret deres egne vaner – og de har påvirket andres. En deltager har fx kortet sin søns bade ned fra halvanden time til 10 min. En anden sætter vand i køleskabet så det er koldt, frem for at lade vandet løbe til det bliver koldt.
Overborgmester Frank Jensen og formand for Boligforeningen 3B Steffen Morild deltog i festlighederne i A-huset. De talte begge varmt for miljøambassadørernes indsats og om hvor vigtigt det er, at vi på alle niveauer passer på vores fælles arv.
Vil du vide mere om hvordan du selv kan blive bedre til at passe på miljøet, så klik her.