Figentræet med sin frugt

Vores have her i Remisevænget er såre beskeden, men alt nok til mig. I år har jeg for første gang kunnet plukke modne figner fra mit vindue på 1. sal og årets figenhøst har været træets hidtil største. For første gang er træets anden frugtsætning været en virkelig realitet. Juleanden bliver fyldt med modne figner.

Slægten Ficus omfatter mere end 700 vidt forskellige arter. I min barndom og ungdom stiftede jeg bekendtskab med “gedefigner”, der kun kunne bruges til pynt. Dem er der ikke meget ved. Næ, vi vil have dem, der kan spises – og jeg er endt med denne min foretrukne figensort: Ficus Carica, ’Brown Turkey’.

Jeg har leveret stiklinger til Bonderen, der har gjort det muligt for mange andre beboere i Urbanplanen at starte deres egen figendyrkning. Bonderen forsyner en lang række andre institutioner med rodslåede stiklinger og fører nøje kontrol med deres videre skæbne. Men beboerne i Remisevænget er altså også såre velkomne til at hente et lille figentræ til næste forsommer. Det er ganske gratis, men medbring gerne en urtepotte med jord – og husk at når I planter det lille træ ud, at det i begyndelsen kræver en bunke vand!

Figentræer har en mærkelig vane: De sætter frugter af to omgange. Den første begynder at vokse sig store allerede samtidig med bladene, og kan høstes samtidig med blommer og æbler, men anden omgang har sjældent nået til modenhed herhjemme.

Figner i rom

Figner smager dejligt i frisk tilstand men er også fortrintlige til syltning - fx som marmelade eller chutney. Hos os ender de fleste dog som figner i rom. Det kan ikke blive lettere: I finder et passende henkogningsglas, jo større, jo bedre. Efterhånden som fignerne bliver modne, skyller I dem i lunkent atamonvand og lader dem tørre i frisk luft. Hver dag lægger I så dagens høst i glasset, lægger en underkop ovenpå og dækker det hele med rom. I starten må I ikke benytte gummiringen, når I lukker glasset.

Når glasset er helt fuldt, lader I det stå en måneds tid – og så bliver det svært! Til at begynde med smager fignerne ganske dejligt, men med tiden bliver det rommen, der bliver den store delikatesse. Efterhånden som fignerne begynder at miste smagen, kan de dog sætte smag på en munter gryderet. Når den sidste figen er spist, og den sidste figenrom er drukket, vil I være blevet klar over, at I skulle have valgt et meget større henkogningsglas!