top of page

Urban Hansens plan

Forfatterarrangement med Iben Bjørnsson.

Fotos fra bogen "Urban - de unge år"

Cirka 32 mennesker, primært ældre beboere fra Urbanplanen, var tirsdag den 4. september kl. 19-21 samlet i beboerhus øst i Urbanplanen for at høre foredrag ved museumsinspektør og historiker Iben Bjørnsson.

Iben Bjørnsson har skrevet bogen Urban - de unge år. En bog om en af Danmarks store politikere, som på kort tid nåede langt inden for Socialdemokratiet og i årene 1962-1976 var Københavns overborgmester efter nogle år som socialborgmester.

Urban Hansens hjerte bankede for at opbygge et velfærdssamfund for arbejderne. Det skulle inkludere, at disse flyttede væk fra de gamle faldefærdige, mørke, små fortætningsboliger i det indre København. De skulle i stedet bo i store og lyse boliger i gode områder på Amager og i Tingbjerg.

Fotos fra bogen "Urban - de unge år"

Idéen til Urbanplanen blev lagt

I de første år hed bebyggelsen Remisevænget, men ændrede siden navn til Urbanplanen. Første etape var Remisevænget Øst ud mod Englandsvej over for Englandsparken – senere kaldet Sundbyvesterparken. Urban Hansen ønskede boligområder, som lukkede sig om sig selv med gode rammer for børnene, så de ikke skulle ud på befærdede veje for at gå på legeplads eller i skole.

Urban Hansen indviede Urbanplanen, men ønskede ikke selv i de første år at lægge navn til denne, men tilskrev navnet tanken om urbanisering. Urban betyder by på latin. Så officielt har planen altså sit navn efter denne tendens. Uofficielt efter Urban Hansen.

Fotos fra bogen "Urban - de unge år"

KONKURRENCE

Du kan vinde Iben Bjørnssons bog: Urban - de unge år 1908-56.

Svar på spørgsmålet: Hvornår var Urban Hansen overborgmester

i København?

Send dit svar til esra@3b.dk eller sms til 51 29 47 68. Vi trækker lod blandt de indkomne svar, og vinderen får direkte besked.

Præmien er venligst sponsoreret af vores lokale boghandel på Amagerbrogade: Det var Zittans.

bottom of page