Den nye helhedsplan

16 Feb 2018

De næste fire år bliver der er rig mulighed for at fornøje sig med lokale aktiviteter i Urbanplanen. Fra 1. februar er den boligsociale helhedsplan for Urbanplanen 2018-2020 nemlig trådt i kraft. Mange populære tilbud og traditioner fortsætter, og nye skibe sættes i søen.

 

Tekst: Michael Hedegaard Jensen (sekretariatsleder) og Christine Dyhrberg Højgaard (boligsocial konsulent)


Der søsættes i denne tid en del tilbud til områdets familier. Hensigten er at støtte forældre i at sikre deres børns trivsel og tro på egne potentialer via:

•  Mødregruppe, hvor man kan møde andre småbørnsmødre og få råd og vejledning fra fagfolk om små børns trivsel, sprog og udvikling.

•    Familieforløb med faglige oplæg og dialog om de temaer, forældrene efterspørger, for eksempel ’opdragelse’ og ’god kommunikation med teenagere’.

•   Fædregruppen, som er for fædre, der gør en positiv forskel for unge fra eget lokalområde gennem dialog og positiv voksenkontakt. Foreningen er stiftet i januar 2015 i Amagerbro og udvider nu til Urbanplanen.

•   Tema- og debataftener om familierelaterede emner, hvor alle områdets forældre er velkomne.

For de lidt ældre børn satses der mere massivt på gadeidrætten. Det skyldes successen med Streetprojektet, der i øjeblikket spiller på Tvillingebanen i Remiseparken om mandagen fra kl. 16-18 samt onsdage i Sundby Idrætspark, hal 3 fra kl. 18-19.
Derfor vil der blive endnu flere sportstilbud i nærområdet, bl.a. i samarbejde med DGI og GAME. Alle er velkomne til at kigge forbi og være med! Hvis du har lyst til at være frivillig træner i eksempelvis basketball, fodbold, dans eller parkour, kan du få et gratis kursus.

 

Har man grønne fingre – eller bare lyst til at få jord under neglene – kan Partnerskabet hjælpe såvel voksne som børn med at lave grønne projekter. Det kan f.eks. være mikrohaver, hønsegårde eller drivhuse i området. Hvis du har en idé, så find kontaktinformationer nederst i artiklen.

Er du allerede fast bruger af helhedsplanens tilbud, så frygt ej!
De nye muligheder udelukker ikke, at vi kan fortsætte traditioner og populære aktiviteter sammen med Urbanplanens beboere og lokale aktører. I løbet af de næste fire år kan området eksempelvis stadig glæde sig over lysfest, Urbanfestivalen, beboerbladet Opslagstavlen, Amager Healthy Girls, læsevenner i indskolingen, byhaver, cykelværksted, folkekøkken, Tryghedspartnerskabet, fritidsjob-formidling og meget mere.

Partnerskabet laver aktiviteter for og med beboerne. Hvis du har en idé, du har lyst til at sætte i værk, så kig ned til os i Pavillonen over for Hjulmagerstien 24. Vi er altid åbne for at hjælpe dig!

Kontaktoplysninger:
-  Mødregruppe, familieforløb, tema- og debataftener: Iman på imah@3b.dk eller 26821612 og Lise på lber@3b.dk eller 23674192
-  Fædregruppen: http://famagerbro.dk/ eller Søren Løkke på solo@3b.dk eller 23 28 47 52
- Grønne projekter: Simon på simh@3b.dk eller 40742620
-   Gadeidræt: Laura på lauraholmp@gmail.com eller 28790153



 

Please reload

Seneste nyheder

Frank Jensen besøgte ambassadører for miljøet

November 5, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

September 24, 2019

September 20, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk