Farvel til kontanthjælp

12 Dec 2017

 

 

Godt I gang Amager: Nyt jobskabelsesinitiativ på Amager matcher ledige borgere på kontanthjælp med virksomheder, der mangler arbejdskraft. Mette Larsen fra Urbanplanen er en af de første, der har fået job gennem initiativet.

 

Godt I Gang Amager er navnet på et nyt non-profit initiativ, hvis formål er at få flere kontanthjælpsmodtagere på Amager ud i småjobs. Det kan enten være i form af en enkelt opgave, der skal løses, eller en fast tjans flere timer om ugen. Projektet er opstået i samarbejde mellem helhedsplanerne Amagerbro og Urbanplanen samt iværksættervirksomheden Godt I Gang IVS.

 

”Vi oplever, at der mange kontanthjælpsmodtagere i vores områder, som er ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Det er eksempelvis borgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid og som af forskellige årsager ikke kan varetage et fuldtidsjob,” siger Saada Hansen, projektmedarbejder på Godt i Gang Amager.

 

Godt I Gang Amager matcher den ledige borger med den virksomhed, der står og skal have løst en konkret opgave. Det kan være noget, der skal ryddes, breve, der skal pakkes, eller kaffebrygning på daglig basis – alt er muligt.

 Foto: Jesper Blæsild

 

”Det sker ofte, at en opgave i en virksomhed ikke bliver løst, da de ansatte ikke selv har tid til at tage sig af det, og der er for administrativt bøvlet at ansætte nogen i en deltidsstilling. Vores ansættelsesmodel er meget lige til – du får løst opgaven, og vi tager os af administrationen omkring en ansættelse. Det meget enkelt,” siger Saada Hansen.

 

En af dem, der har nydt godt at det nye initiativ, er Mette Larsen fra Urbanplanen. Mette har været på kontanthjælpen en del år, men har aldrig ’bare’ siddet hjemme. Trods sygdom i familien og nedgang med stress og blodprop kom Mette i aktivering bare to måneder efter, hun var blevet sygemeldt fra sit daværende fuldtidsarbejde som køkkenassistent. Mette har været på kontanthjælp siden, så for hende blev mødet med Godt I Gang Amager et vendepunkt i livet.

 

”Min sagsbehandler fra jobcenteret fortalte mig om projektet. Så var jeg til samtale med Saada, hvor vi sad og lavede et CV med billede og Saada spurgte ind til, hvad jeg var interesseret i lave” siger Mette.

 

Mette elsker og er god til at lave mad, så da Saada fik kontakt til Nørrebro Spisehus, var det en oplagt mulighed for Mette – men også for Nørrebro Spisehus. Det travle spisehus manglede en dygtig køkkenassistent, der kunne komme og hjælpe til i det travle køkken.

 

”Det gik ret hurtig. Jeg havde samtale en mandag og startede tirsdag. Efter den første prøveuge var gået, var Nørrebro Spisehus så glade for mig at de ansatte mig direkte.”

 

På trods af at Nørrebro Spisehus er et travlt sted at arbejde med mage spisende gæster, var ledelsen samtidig helt med på at tage hensyn til Mettes behov.

 

”Det er fedt. Spisehuset har været så åbne over for mig. De har taget én ind, som havde de her skånebehov. Det synes jeg, at flere arbejdspladser skal få øjnene op for, for der er mange, der kan lægge nogle gode ressourcer, selvom det kun er 12 timer om ugen”, siger Mette, der kun kan opfordre andre virksomheder til at gøre som hendes nye faste arbejdsplads, har gjort.

 

Kontakt Søren Løkke på solo@3b.dk hvis du vil vide mere om Godt I Gang Amager

 

 

Please reload

Seneste nyheder

Lysfest i Hørgården/Signalgården

January 16, 2020

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

January 13, 2020

December 19, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk