Urbanfestival rykker nærmere

2 Mar 2017

BYD IND - VÆR MED!
 

20. maj hylder vi Amager og alle øens herligheder og mangfoldighed - og vi inviterer  foreninger, virksomheder, enkeltpersoner, klubber osv. til at være med!

Under temaet #ÆgteAmager fylder vi  Remiseparken midt i Urbanplanen med masser af action, musik, loppeboder og sjov. Vil I vise flaget med en aktivitet, bod, optræden, indslag mm. så skriv til os!

Urbanfestival  tiltrækker hver år omkring 4000 gæster fra hele København – så der er god mulighed for at vise, hvad netop I går op i, jeres produkt, aktivitet etc.  

Har du ideer til musik, underholdning, aktiviteter etc. så skriv endelig -> lotr@3b.dk eller ring/sms 40 74 26 20
 

 

DEL DIT ÆGTE AMAGER

Strandsus, skumsprøjt og solskinsø? Hotdogs og vingesus på Flyvergrillen? Børneskrål på byggelegepladsen og gedeklap på Bondegården? Kold bajer og en smøg på bodegaen? Fuglefløjt, blæst og løbeture på fælleden? Arbejderromantik eller røvballekultur? Nybyggeri, glasfacader og rå beton eller stokroser og bindingsværk-idyl?

 

Årets tema er #ÆgteAmager. Vi sætter spørgsmålstegn ved hvad Ægte Amager er for dig, din nabo, din fætter fra Sundbyvester, din moster fra Dragør, ham din gamle ven fra Bryggen og din bedste ven fra Amagerbro. Hvordan adskiller Amager sig efterhånden fra resten af København og hvad har vi beboere egentlig til fælles?


Del dit #ÆgteAmager på Instagram og kom og vær med den 20. maj, når vi hylder Amager og inviterer hele København til fest i Urbanplanen!

 

 

PROGRAM

Det samlede program offentliggøres i starten af maj. Som altid er set up'et en scene med underholdning og musik, en masse loppeboder, foreningsboder, mad, kaffe og kage og en masse aktiviteter.

 

Tid: 20. maj kl. 11-17
Sted: Remiseparken, Peder Lykkes vej 71-73, 2300 KBH S

Følg med og få sidste nyt her


MERE INFO

Festivalen arrangeres af beboere fra Urbanplanen i samarbejde med Partnerskabet, Urbanplanens boligsociale helhedsplan.

Kontakt Simon eller Louise på simh@3b.dk eller lotr@3b.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Seneste nyheder

Realdania støtter Hørgårdens Byhave med midler til drivhus og udekøkken

November 20, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

September 24, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk