Studentermedhjælper til boligsocial kommunikation

3 Jan 2017

 

Urbanplanens boligsociale team, Partnerskabet, søger studentermedhjælper:

 

 

Vil du gerne have mere praktisk erfaring med kommunikationsfaget?
Er du glad for at skrive artikler og kan du lave enkle tryksager i indesign, så læs
videre..

 


Urbanplanen på Amager er et af landets største almene boligområder med over 5000
beboere.
Partnerskabet er den boligsociale helhedsplan, der arbejder for at udvikle området
både i forhold til tryghed, beskæftigelse, uddannelse, kultur og omdømme.
I de kommende år skal Urbanplanen også udvikles fysisk og vi skal bruge endnu mere
krudt på kommunikationsindsatsen. Derfor søger vi en studentermedhjælper til at
varetage dele af kommunikationen med beboerne.
Du kommer til at få praktisk erfaring med flere forskellige discipliner indenfor kommunikationsfaget.

Opgaverne er blandt andre at;


• være tovholder og skribent på beboerbladet Opslagstavlen, der udkommer fem
gange årligt og skrives i samarbejde med en beboerredaktion.
• udarbejde plakater og flyers i forbindelse med projekter, events mm,
• lave interviews med beboere og reportager fra området, som kan bruges på de
sociale medier


Hvem er du?
Måske læser du kommunikation eller journalistik og har et par år tilbage af din uddannelse.
Uanset uddannelse er det væsentligste, at du kan skrive artikler og at du kan lave
grafiske opgaver i Indesign. Du har æstetisk sans, er kvalitetsbevidst og kreativ. Hvis du
er vant til at tage billeder og filme er det et stort plus.
Du har gåpåmod og kan arbejde selvstændigt, men er også er glad for at arbejde
sammen med mange forskellige mennesker.


Hvem er vi?
Partnerskabet består af otte ansatte med forskellige uddannelsesbaggrunde. Vores
kontor er placeret midt i boligområdet, 5 min fra DR Byens metro eller 10 minutter på
cykel fra Rådhuspladsen. Vores arbejdsplads er uformel og vi har meget fleksible rammer.
Organisatorisk er vi ansat af Boligforeningen 3B.


Stillingen
Stillingen er på 15 timer ugentligt startende fra februar 2017. Stillingen udløber
31.12.2017 - måske med mulighed for forlængelse.
Send din ansøgning og CV senest den 13. januar til Louise Falk Tranberg på lotr@3b.dk
eller ring 30 36 73 88, hvis du har relevante spørgsmål til stillingen.

 

 

 

Please reload

Seneste nyheder

Lysfest i Hørgården/Signalgården

January 16, 2020

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

January 13, 2020

December 19, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk