Mød Mohammed Abdalas - eller bare MO. Opvokset i Urbanplanen og nu 1. divisionsspiller og anfører i Fremad Amager.

 - Hvis træneren sætter mig af holdet, giver jeg den en ekstra skalle til næste træning! For at vise træneren, at dét var en fejl, siger Mo, da han møder op til en længere snak efter 1. holdets træning.

Og det er ikke hvilken som helst træningsaften. Jeg er troppet op ude på terrassen foran Fremad Amagers Klubhus lige præcis dén torsdag aften, hvor spillerne får pudset formen og taktikken af inden Fremad Amagers første fodboldkamp i 1. Division om søndagen.

Det varer lidt, inden Mo endelig dukker op fra dybet og fra omklædningsrummet i Klubhusets kælder-etage. Som anfører, med det ikoniske nummer 10 på ryggen, er én af hans vigtigste opgaver spillerpleje. Det kræver tid - og en god portion psykologisk sans for at vide, hvornår og hvordan man skal anvende henholdsvis ’pisk og/eller gulerod’.  

 - Jeg benytter mig af begge dele - krydret med en hurtig, kvik bemærkning, siger Mo.
Han er anføreren, der stiller høje krav til sig selv og til de andre spillere;
 
 - Jeg går forrest. Jeg kæmper. Talent er skam godt at have, men ikke nok. Jeg slider og giver IKKE så let op, uanset vejr og vind eller en af og til sur gang træning.
Jeg kender nok samtlige gode og dårlige undskyldninger for ikke at træne. I løbet af min fodboldkarriere har jeg oplevet rigtig mange spillere spilde deres helt indlysende talent, fordi de ikke gad passe deres træning, siger han og fortsætter;

 -Jeg er VILD med fodbold og det har jeg altid været. Og så spiller jeg, fordi det er SJOVT!

Fra Vesterbro til Amager
Ordet sjovt er ét af de ord, der oftest går igen i løbet af vores samtale.
Men det er jo ikke kun ’Anføreren-for-Fremad-Amager’ jeg gerne vil interviewe. Det er også ’Mo-opvokset-i-Urbanplanen’, jeg er nysgerrig efter at høre om. og også her går ordet ’sjovt’ igen;
 
 - Da jeg gik i 3. klasse, flyttede vi fra Vesterbro til Urbanplanen – for mig det rene slaraffenland: Der var lys og luft og fodboldbaner lige uden for døren.  Skolestarten var ikke helt så let, for den undervisning jeg havde fået i de første to skoleår på Gasværksvejens skole var ikke særlig god. Men jeg fik hurtigt venner, fordi jeg var ret god til fodbold fra jeg var helt lille. Min familie støttede mig også, så jeg kunne blive meldt ind til fodboldtræning og få spillerdragt og den slags, fortæller Mo.

Urbanplanen er ikke et betonmonster
I 2015 udkom den meget solgte og anmelderomtalte bog fra Under-Danmark ’Planen’, skrevet af Morten Pape. Her beskriver Pape en ualmindelig rædselsfuld opvækst og fattig barndom i en familie i opløsning - i dét som i bogen og i avisartikler meget dramatisk omtales som ’en dokumentar om en Danmarks mest berygtede ghettoer: Urbanplanen’.

Du er jo selv vokset op i Urbanplanen i den samme periode som Pape. Er dét et billede du kan genkende?

 - Jeg har ikke selv læst bogen, men ud fra dét jeg har hørt fra andre, er det vidst en temmelig trist farvepalet, han har brugt. Vi oplever jo allesammen tingene forskelligt og gennem hver vores individuelle filter. Pape kigger nok generelt mere ud gennem betongrå briller, hvor jeg fx lægger mere mærke til både de grønne græsplæner og den lyseblå belægning på Tvillingebanen i parken.
Så jeg synes det er ærgerligt, hvis folk udefra bare tror, at Urbanplanen er sådan et betonmonster. Ikke at alt bare var rosenrødt og uden problemer, slet ikke, men jeg synes selv, at jeg havde en god barndom og opvækst. Selvom jeg nu bor i Malmö, kommer jeg ofte på besøg hos familien i rækkehuset i Remisevænget Vest. Alle i min familie har altid været glade for at bo i Urbanplanen, og er det fortsat, siger Mo, der i en alder af 29 år både er godt gift og far til to små børn - og altså 1. divisionsspiller.
 
Er det godt at være Mo lige for tiden?

- Ja, det kører, tak. Stille-og-roligt. Jeg har det godt. Sådan ser han også ud. Han udstråler tilfredshed med livet.  

Af egen ’avl’
Mo er en af den slags personer, som opfattes som en naturlig autoritet. Han behøver ikke at råbe højt for at få opmærksomhed - hverken på eller udenfor banen.
I fodboldklubben Fremad Amager har Mo særstatus. Faktisk nærmest sin egen fanklub.
Han er ’af egen avl’ og har vist lige præcis dén form for ubetinget loyalitet og kærlighed, som klubbens trofaste fans selv besidder. Han har været med i opgangs- og i nedgangstider. Holdet er nu kommet rigtig godt i gang i 1. division og spiller sjov og tempofyldt fodbold. Jeg kan klart anbefale en tur til Sundby Idrætspark med hele familien!

Og JA, for fa’en! JEG er også fan af Mo.

 

 

Marianne Falck Orby, september 2016
 

 

 

Please reload

Seneste nyheder

Frank Jensen besøgte ambassadører for miljøet

November 5, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

September 24, 2019

September 20, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk