Liv i Sundby: Nyt efterårsprogram på gaden
Liv i Sundby inviterer igen hele byen til et væld af arrangementer, der kredser om alt fra børneteater og arkitektur og over historie, litteratur og politik.
Under overskriften 'Hvad skete der lige' kan man fx høre om Urbanplanens historie og arkitektur med idehistoriker og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Carsten Thau. Det er under Golden Days festivalen, hvor der i år er fokus på 70'erne - Urbanplanens storheds årti.
Senere på sæsonen kommer tidligere beboer i Urbanplanen Khaterah Parwani tilbage og sætter fokus på kvindekamp i minoritetsmiljøer.
Til børnene er der som altid også en masse sjov på programmet - fx kan man opleve Borgmesterkæden - en Prop og Berta forestilling eller Rævejagten med Peddersen og Findus.
Find hele programmet på www.livisundby.dk