top of page

Tak for festival

Omkring 4000 gæster kom forbi, da Urbanplanen inviterede til urbanfestival 2016 lørdag den 28. maj. Remiseparken var fyldt med både beboere fra området og københavnere fra andre dele af byen og alle kunne hygge sig med masser af musik, loppeboder, god mad fra de frivilliges madbod og forskellige aktiviteter.

Tak til alle dem der kom forbi, stod for aktiviteter, optrådte på scenen, havde loppeboder - og særligt tak til alle de frivillige!

Vil du være med næste år?

Antallet af frivillige til festivalen stiger år for år og det er godt, for skal der være en festival i 2018, skal beboerne stå for det meste. Partnerskabet har de seneste år givet mere og mere ansvar for festivalen til frivillige beboere. Det gør vi, fordi vi tror på, at festivalen kan leve videre den dag Partnerskabet ikke er i området mere. Hvor ville det være ærgeligt, hvis Urbanfestival bare lukkede og slukkede! Men hvis festivalen skal vare ved år for år, skal der være flere beboere med.

Allerede i år gav endnu flere den gas og gav et par timer af deres fritid til festivalen. Det er vi glade for, og vi er sikre på, at der er flere derude i lejlighederne og rækkehusene, der vil være med! Det er et stort arbejde at lave så stor en festival, men det er også rigtig sjovt - og mega fedt, når det hele klapper og menneskerne strømmer til. Der er masser opgaver og alle kan være med. Lige meget om man er med i planlægningsgruppen, eller står et par timer i madbod på dagen. Der er brug for alle hænder, så kontakt os endelig, hvis du synes det kunne være sjovt at være med næste år.

Kontakt Louise: lotr@3b.dk eller 30367388

bottom of page