Utryghed ved grupper af unge kortlagt

Fra februar til september 2015 har en lang række beboere i Urbanplanen deltaget i en undersøgelse, der har haft fokus på utryghed ved grupper af unge i Urbanplanen: 575 beboere har besvaret en spørgeskemaundersøgelse, og en gruppe af utrygge beboere har deltaget i tre tryghedsværksteder med fokus på at udvikle idéer til et trygt liv sammen med grupper af unge i fremtiden. Grupper af unge er det fænomen, som flest beboere i tidligere undersøgelser har følt sig utrygge ved. Tidligere undersøgelser har dog ikke undersøgt, hvorfor beboere føler sig utrygge ved grupper af unge, og heller ikke hvordan utryghed kan mindskes i fremtiden. Disse spørgsmål har været omdrejningspunkt for undersøgelsen. Utryghedens omfang Undersøgelsen viser, at 42,3% af beboerne generelt føler sig utrygge, når de møder grupper af unge i Urbanplanen, mens 42,4% af beboerne generelt føler sig trygge. Endelig møder 15,3% af beboerne ikke grupper af unge. Blandt de 42,3%, som føler sig utrygge, er der stor forskel på utrygheden: Hvor nogle føler sig lidt utrygge, føler andre sig meget utrygge. Samtidig er der markant flere, der er utrygge ved grupper af unge, når det er mørkt end i dagtimerne. I undersøgelsen er alle beboere blevet stillet spørgsmål, der omhandler dem selv, såsom etnicitet, indkomst, uddannelsesniveau, afdeling de bor i, antal år de har været bosiddende i Urbanplanen, hvilken tilknytning de har til arbejdsmarkedet og hvor mange der bor, over og under 18 år i deres husstand. Disse spørgsmål er stillet for at se, om utryghed kun gør sig gældende for nogle specifikke grupper blandt beboerne. Dette har dog ikke vist sig at være tilfældet - utrygheden fordeler sig jævnt på tværs af de forskellige beboere - dog med en mindre forskel på køn, hvor kvinderne i Urbanplanen er en smule mere utrygge end mændene. Det betyder også, at idéen om at det kun er gamle fru Olsen, som føler sig utryg ikke er rigtig. Alle beboere har potentialet til at føle sig utrygge, når de møder grupper af unge. Til trods for, at alle beboere har potentialet til at føle sig utrygge ved grupper af unge, så er det ikke alle, der føler sig utrygge. Samtidig er der stor forskel på gruppen af trygge og gruppen af utrygge beboere:

En markant større del af de utrygge beboere har haft negative erfaringer med grupper af unge inden for det sidste år. Enten ved selv at have oplevet utrygge situationer med grupper af unge eller ved at have hørt om problemer med grupper af unge.

De trygge og utrygge beboere har samtidig meget forskellige opfattelser af, hvilken adfærd grupper af unge i Urbanplanen har og forskellige holdninger til adfærden; de utrygge beboere har i langt højere grad en opfattelse af, at grupper af unge har en adfærd, der er socialt uacceptabel eller kriminel. Derudover mener de i større grad at adfærden udgør et problem i boligområdet. Endelig bedømmer de utrygge beboere grupper af unge som mere risikable end de trygge beboere gør. Både i situationer hvor de unge foretager sig noget, der er socialt uacceptabelt eller kriminelt og i situationer, hvor grupper af unge blot står sammen og taler. Med så stor forskel på de trygge og utrygge beboere er det oplagt, at de to grupper kan have svært ved at genkende hinandens erfaringer. Undersøgelsesarbejdet har i den henseende vist, at det er væsentligt at anerkende den utryghed, som nogle beboere føler, for der er gode grunde til utrygheden - også selvom de trygge beboere kan have svært ved at genkende den.

Utryghedens årsager Undersøgelsen viser, at der kan være mange og meget forskellige årsager til, at nogle af beboerne i Urbanplanen føler sig utrygge ved grupper af unge. Undersøgelsen har derfor fokuseret på de årsager som gør sig gældende for en stor del af beboerne. Undersøgelsen identificerer, at 55,6 % af de utrygge beboere inden for det sidste år har oplevet en utryg situation med grupper af unge som har indeholdt enten uacceptabel eller kriminel adfærd.

Undersøgelsen peger på, at tidligere negative erfaringer med grupper af unge kan påvirke den fremtidige vurdering og bedømmelse, beboere har af de samme unge eller unge der minder om. Man tager så at sige utrygheden fra en tidligere situation med sig til nye situationer.

Årsagen til dette er, at følelsen af utryghed fra tidligere negative erfaringer medfører en ændring, i den måde beboere tænker om grupper af unge. Samtidig kan følelsen af utryghed føre til, at beboerne ubevidst søger information og viden, som kan bekræfte dem i, at der er en god grund til at føle sig utryg - uanset om den information og viden, der findes er rigtig eller forkert.

Det får den betydning, at unge nogle gange opfattes som farlige i nye situationer, selvom de ikke er det, fordi den viden og information, der findes om dem, kan få dem til at fremstå farlige. Undersøgelsen peger i den henseende på, at følelsen af utryghed har en tendens til at gentage sig selv over tid, fordi tidligere situationer får betydning for nye situationer og fordi beboere ubevidst finder information om, at grupper af unge er farlige for dem, og derved bliver utrygge på ny. Undersøgelsen peger også på, at adfærd blandt grupper af unge, der enten er socialt uacceptabel eller kriminel kan skabe utryghed, når beboerne møder grupper af unge. Både i situationer hvor de unges adfærd er henvendt mod beboerne eller er decideret farlig, men også i situationer hvor de unges adfærd ikke er henvendt mod beboerne eller ikke umiddelbart udgør nogen fare. Når denne form for adfærd, som ikke er henvendt mod beboerne eller ikke umiddelbart udgør nogen fare, alligevel kan føre til utryghed, er det fordi adfærden, kan tænkes som udtryk for et generelt karaktertræk ved den enkelte unge.

Beboernes fokus flyttes altså fra den konkrete adfærd til personen som har adfærden; en person som på baggrund af adfærden kan tænkes at være farlig – også selvom personen hverken er det eller har en intention om at være det. Undersøgelsen har i forhold til dette vist at tidligere negative erfaringer med grupper af unge, Urbanplanens dårlige omdømme og den forhenværende plads på ghettolisten kan føre til, at beboere oveervurder omfanget af kriminalitet, som unge begår i Urbanplanen – en kriminalitetsgrad som Rigspolitiet i 2015 har opgjort til at være på samme niveau som det øvrige København. Der fremgår dog også situationer, hvor grupper af unge hverken har adfærd, der er socialt uacceptabel eller kriminel, men hvor en stor del af de utrygge beboere alligevel føler sig utrygge. Forklaringen på dette er formentligt, at unge som står sammen i grupper betragtes afvigende, i forhold til adfærd som unge generelt forventes at have, som fx at gå i ungdomsklub eller at benytte andre fritidsaktiviteter. Når de unge så har en utraditionel adfærd, kan de opfattes som potentielt farlige, fordi de bryder med de forventninger, der er til de unge og deres adfærd.

Undersøgelsen peger dog også på, at det ikke er alle unge der betragtes som farlige – heller ikke selvom de har samme adfærd. Undersøgelsen har i den henseende identificeret, at de unge som beboerne har følt sig utrygge ved inden for det sidste år hovedsageligt var yngre mænd i grupper på 3-8 unge eller flere, i alderen 13-21 år med en anden etnicitet end dansk. Samtidig identificerede beboerne i undersøgelsen, at de unge er kendetegnet ved at bære hættetrøjer, omvendte kasketter og korte pilotjakker og samtidig har en speciel frisure. Netop disse kendetegn kan være med til at skabe utryghed, fordi de forbindes med personer, der bryder med samfundets forventninger. Samtidig fremstilles netop denne gruppe af unge i medier, som en gruppe der begår mere kriminalitet, end hvad tilfældet faktisk er. En tryg fremtid Gennem arbejdet i tre tryghedsværksteder udviklede en gruppe utrygge beboere en række forskellige idéer til at mindske utryghed ved grupper af unge i fremtiden. Fællesskab Den første gennemgående idé var at skabe brede fællesskaber på tværs af alle beboere i Urbanplanen. Fællesskabet har den styrke, at det kan indeholde muligheden for ny viden, om hvordan forskellige kulturer lever deres liv og derved ophæve negative forventninger til disse kulturer. Fællesskabet kan samtidig styrke relationer mellem beboerne og modvirke opfattelser af, at andre beboere kan finde på at begå forbrydelser mod en eller skabe tillid til, at andre vil gribe ind, hvis man er offer for en forbrydelse. Beboerne peger samtidig på vigtigheden af at skabe nære fællesskaber i de enkelte opgange. Det nære fællesskab kan skabe en følelse af tryghed, fordi andre holder øje med en, og sikrer at man har det godt. Beboerne peger dog på, at fællesskabet ikke kommer af sig selv, og på vigtigheden af at alle opfører sig, så alle kan være i området. Samtidig peger beboerne på, at fællesskabet forpligter, både i forhold til at vise at man vil være en del af fællesskabet og ved at bidrage til fællesskabet. Beboerne påpeger i den henseende, at der skal være plads til forskellige normer i fællesskabet. Bygge bro til grupper af unge Fællesskabet skal samtidig inkludere grupper af unge ved at bygge bro til de unge. Fællesskabet kan bidrage til et kendskab til grupper af unge, som mindsker negative forventninger til de unge, og åbner derved muligheden for, at beboerne kan opnå en ny forståelse af de unge, når de møder dem i Urbanplanen, fordi de gennem fællesskabet opnår ny viden, som kan bidrage til at mindske utrygheden. Denne nye forståelse kan samtidig ændre den adfærd, de unge har, fordi de unge ikke længere bliver opfattet som problematiske – og derfor ikke bekræfter, den negative forståelse der er af dem. Samtidig kan fællesskabet med de unge gøre det muligt at udtale kritik over for de unges adfærd, så de unge kan ændre denne, hvis adfærden har en utilsigtet konsekvens, som de unge ikke selv er opmærksomme på. Endeligt peger beboerne på vigtigheden af at åbne op for hinandens fællesskaber, fordi det kan afmystificere de forventninger, der skaber utrygheden. Klub, ungdom, aktivitetscenter Beboerne har dog ikke kun fokus på at styrke forholdet til de unge, men forholder sig også til forholdet mellem de unge og det omkringliggende samfund - med et ønske om at integrere de unge bedre i samfundet ved at give dem samme muligheder som andre unge. En af idéerne til dette er en ny klub til de unge. Klubben kan både tilgodese, at de unge rent materielt ikke altid har mulighed for at opholde sig andre steder end i det offentlige rum, og samtidig danne ramme for et positivt medie, hvor de unge kan indgå i et positivt fællesskab med forskellige aktiviteter såsom udflugter, computer og lektier. For nogle af beboerne kan klubben, isolere den utryghed de føler til et enkelt sted og samtidig bidrage til en længerevarende proces, som kan gøre op med nogle af de normer, som de unge har, og som nogle af beboerne oplever som utryghedsskabende. Stolte af Urbanplanen Endeligt peger beboerne på, at Urbanplanen bliver stemplet negativt, og at det skaber en skævvredet opfattelse af både området, og af de unge som opholder sig her, hvorved der skabes utryghed ved de unge. Beboerne udtrykker derfor et ønske om at fremhæve positive historier og rollemodeller, for at gøre op med det dårlige omdømme, og foreslår at udvikle et Urbanplanen, som beboerne kan være stolte af.

• Du har netop læst en sammenfatning af undersøgelsen ’Et liv uden utryghed’. Ønsker du at læse hele undersøgelsen, så klik her.

• I forbindelse med undersøgelsen inviterer Partnerskabet til borgermøde, hvor vi i fællesskab skal udvikle løsninger på en mere tryg fremtid i Urbanplanen. Se invitationen her.

• Har du spørgsmål til undersøgelsen kan disse rettes til Rasmus Christensen, Boligsocial Konsulent i Partnerskabet, på rach@3b.dk eller ved at ringe på 2014 3159.