Tilbageblik på LYSFEST '15

30 Nov 2015

FOTOS: FLORA TOSTI

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omkring 500 gæstede den 13. november Urbanplanens Lysfest i Remiseparken, hvor der fra fire forskellige poster blev der sat spot på liv, lys og tryghed i de mørke måneder.

 

På Byggeren var ridderborgen lyst fint op i dagens anledning og byggerens personale stod for både fangeleg, snobrød og varm kakao ved bålet.

 

I parkens sydligste ende var der fællesspisning med lækker suppe lavet af Madskolen Jorden Rundt. Elever fra Højdevangskolens Boomerangklasse solgte deres hjemmeproducerede æblemust og Nild Regout stod for lampeværksted, hvor man kunne lave sin egen fine lampe til at tage med hjem. Derudover var både Fædregruppe og lokalpoliti på pletten. I tråd med temaet uddelte politiet gratis tænd/sluk ure til gæsterne.

 

Remiseparkens store plæne blev oplyst af bål, lysende kupler, selvlysende angry birds og lyssværd.
Børnekulturpiloterne havde opgraderet deres Angry Bird katapult med selvlysende lir og havde en god kø hele aftenen. En masse små stjernekrigere havde enten medbragt eller lånt lyssværd og blev guidet i hvordan man kæmper med sådan et af kyndige jedifolk. Kim Jezus spillede under hele festen på harmonika og man kunne måske for første gang på Amager opleve temasangen til Star Wars spillet på harmonika, mens de små jedier kæmpede.

 

På tvillingebanen var der teenagezone med fodboldturnering arrangeret af Jokerens Pigeklub. Der var DJ og masser af UV lamper, så fodbolden var selvlysende.

 

Festen blev sluttet af med ilddanser Signe Gravlund, der udklædt som trold dansede gennem parken hvorefter der blev opsendt 100 lysende balloner.

 

Lyskunstner Hannah Anbert stod for lyssætningerne på Byggelegepladsen og i parkens sydligste del.

 

Der afholdes Lysfest igen i november 2016. Frivillige eller aktører der har lyst til at være med til at arrangere festen næste år, kan skrive til Louise på lotr@3b.dk

 

 

FOTOS: FLORA TOSTI

 

 

 

Please reload

Seneste nyheder

Realdania støtter Hørgårdens Byhave med midler til drivhus og udekøkken

November 20, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

September 24, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk