Urbanplanens omdømme målt og vejet

Når man ikke færdes i Urbanplanen eller kender så meget til området, så er det nemt at kalde området for ”ghetto” og mene, at det nok ikke er et godt sted at bo. Men jo mere man kender til boligområdet og jo mere man færdes i området, jo bedre synes man om det. Det er nogle af konklusionerne i en omdømmeanalyse, som netop er afsluttet. Undersøgelsen viser en enorm forskel mellem hvordan henholdsvis beboere i Urbanplanen og beboere i resten af København vurderer området.

Når man spørger Urbanplanens beboere, hvad der er det mest negative ved at bo i Urbanplanen, svarer flest et dårligt omdømme. Nu er Urbanplanens omdømme for første gang blevet undersøgt.

Undersøgelsen spurgte borgere, der ikke bor i Urbanplanen men i andre dele af København, hvad de tænker om området. Om den første tanke er positiv eller negativ, om de vurderer at stedet er et godt sted at bo osv. Ca. halvdelen af de adspurgte mener ikke, at Urbanplanen er et godt sted at bo. I en beboerundersøgelse fra 2010, hvor beboerne blev spurgt om deres opfattelse af at bo i området, svarede hele 81 % at de var tilfredse med at bo i Urbanplanen. Der er altså et enormt misforhold mellem beboernes egne vurderinger og Urbanplanens omdømme udadtil.

Når de adspurgte i omdømmeanalysen skal skrive det første ord, de tænker på, når de hører navnet Urbanplanen, er det hyppigste ord der skrives det negative ’ghetto’. Dem der skriver noget positivt, nævner mest Urbanplanens grønne områder som fx Bondegården, Byggeren og Remiseparken, som undersøgelsen bekræfter som værende Urbanplanens største aktier.

Ghetto-stereotyp

Urbanplanen kategorises altså som en ’ghetto’, som mange andre store almene områder gør. Meget tyder på, at mange af de holdninger folk har til Urbanplanen er knyttet til fordomme, der hænger sammen med begrebet ’ghetto’. Det vil sige; kender man ikke så meget til området, vil man trække på elementer, som man vurderer, er en del af en ’rigtig ghetto’. Fx - jo mindre kendskab de adspurgte i undersøgelsen havde til Urbanplanen, i jo højere grad svarede de fx, at Urbanplanen er præget af grå og kedelig beton og fysisk forfald. Disse ord er i hvert fald elementer i en stereotyp ghetto, men noget som dem, der rent faktisk har kendskab til området nævner i mindre grad. Området har været igennem en markant fysisk renovering, som folk der færdes i området sandsynligvis har bemærket - modsat dem med mindre kendskab og færdsel i området. 30 % af de adspurgte har aldrig været i Urbanplanen, men blot hørt om Urbanplanen, og lige præcis denne gruppe svarer allermest negativt på undersøgelsens spørgsmål.

Bedre omdømme forude?

Undersøgelsen viser dog tegn på en bedring i omdømmet. Et af spørgsmålene er hvorvidt Urbanplanen har udviklet sig i en mere positiv eller mere negativ retning. Her svarer 50 % positiv og kun 12 %, at området har udviklet sig i en mere negativ retning.

Derudover viser undersøgelsen, at dem har lært området at kende indenfor de 2 sidste år er markant mere positive over for området, end dem der har kendt området i længere tid. Dette kan skyldes, at man ser flere og flere nuancer af et område, jo længere tid man har kendt det eller det kan være et tegn på at Urbanplanen de sidste par år har været inde i en god udvikling.

Undersøgelsen viser også, at unge mellem 20 og 29 år og ældre over 70 år er de mest positive overfor boligområdet. Her mener mere end tre-fjerdedele at Urbanplanen et okay sted at bo.

Kendskab er en del af løsningen

Det går gennem undersøgelsen som en rød tråd, at jo bedre du kender området, og jo mere du kommer i området, jo mere positiv er du. At folk der kommer en del i området også har en mere positiv holdning, er ikke så mærkeligt. Man opholder sig mere i Urbanplanen, hvis man har en positiv holdning til området, eller man får en mere positiv holdning af at opholde sig i Urbanplanen.Uanset hvilken tolkning man anvender, så viser undersøgelsen, hvor vigtigt det er at åbne Urbanplanen op og invitere flere ’indenfor’. Lave flere aktiviteter i fx Remiseparken og gøre den mere kendt, så flere folk kommer til området og danner deres holdning til Urbanplanen ud fra virkeligheden. Ikke ud fra fordomme.

Hvor kommer fordommene fra?

At ændre omdømme handler ikke bare om at flere skal opleve området og så bliver alt godt. Urbanplanens dårlige omdømme hænger dels sammen med manglende kendskab, men også med at mange bedømmer området ud fra en negativ opfattelse af hvad et stort alment boligområde er – en opfattelse som også gennemsyrer meget af den offentlige debat. Endelig skyldes det negative omdømme også de reelle problemer, der faktisk er i Urbanplanen. Når vi arbejder med at åbne Urbanplanen op, så flere opholder sig her og der er flere aktiviteter i området, så bliver Urbanplanen også mere trygt for alle. Når det lykkes at løse nogle af der udfordringer, der er i området, så er det også med til at ændre Urbanplanens omdømme. Og dét er med til at skubbe til den generelle opfattelse af hvad et stor alment boligområde er.

Undersøgelsen er lavet af Stud.Soc Maja Pedersen i samarbejde med Partnerskabet og Københavns Borgerpanel. Læs hele undersøgelsen her.