top of page

Lær at tackle angst og depression

Har du angst eller depression tæt inde på livet? På LÆR AT TACKLE-kursus lærer du at tackle dette og får mulighed for at:

♦ tilegne dig redskaber, som kan give dig større psykisk frihed

♦ dele tanker og erfaringer i et frirum med andre, som er i en tilsvarende situation

♦ arbejde med dine stærke sider.

Hvem kan deltage?

Kvindelige beboere i Urban­planen over 18 år, der oplever symptomer på angst og/eller depression, og som har lyst til at lære nye måder at håndtere hverdagens udfordringer. Hvis du er pårørende, er du også velkommen på kurset.

Hvordan foregår det?

Kurset ledes af to frivillige instruktører. De kender selv til at have symptomer på angst og/eller depression.

Ud over at kende problemerne indefra har instruktørerne gennemført en systematisk uddannelse og er certificeret til at lede kurset.

Arbejdsformen på kurset veksler mellem oplæg fra instruktørerne, erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde. Du kan nøjes med at lytte, hvis du ønsker det.

Der er tavshedspligt.

På kurset arbejdes der bl.a. med følgende emner

♦ Triggere og advarsels- signaler

♦ Bedre kommunikation

♦ Forebyggelsesstrategier

♦ Håndtering af angst og depression

♦ Problemløsning

♦ Samarbejde med sundhedsvæsnet

♦ Fysisk aktivitets betydning for humøret.

Hvor og hvornår?

Kurset holdes syv onsdage i foråret 2016.

Første gang bliver onsdag den 23. marts kl. 17-20.

Vi mødes hos Partnerskabet, overfor Hjulmagerstien 24.

Tilmelding

Tilmeld dig nu hos Iman Ahmad fra Partnerskabet på imah@3b.dk eller tel. 26 82 16 12.

bottom of page