En anden fortælling fra gaden

12 Sep 2014

En gruppe unge fra hele København skal være med til at give unge fra udsatte områder en stemme i  den offentlige debat og gøre op med fordomme. En af de unge er Fathi på 22 år fra Urbanplanen.

”Hvis jeg hørte der kom nogle drenge med fortællinger fra gaden, så ville jeg tro, at der kom folk i hætter og fortalte om de dumme ting, de har lavet i deres unge dage og hvordan de kom ud af det. Det er ikke det det handler om. Overhovedet ikke.” siger Fathi og fortsætter;  
”Projektet giver en stemme til en masse unge mennesker med en masse synsvinkler og holdninger, der har oplevet forskellige aspekter ved samfundet. Nogle har været inde for retssystemet og andre inde for socialsystemet. Det har jo givet visse erfaringer. Så det handler om at få uddannet de her mennesker til at komme ud og fortælle om deres erfaringer,” fortæller Fathi.
De unge i projektet har fx holdt oplæg til Folkemødet på Bornholm og har skrevet kronikker til Politiken.   

Kan projektet ændre noget?
Fathi fortæller, at han i starten af projektet var skeptisk over om det kunne ændre noget:
”Jeg ved, at du ikke kan ændre ting og sager sådan der. Der er bare nogle ting, der er, som de er - status quo. Hvis du kommer ud med en god historie i dag, og den ender i Politiken, så kan jeg love dig for, at alle de andre aviser nok skal finde en eller anden negativ historie frem – det er jo det der sælger.” Alligevel fortæller Fathi, at han i dag er glad for at være en del af projektet;
”Hvis jeg kan få taletid til at gå ud og sige hvad jeg har lyst til at sige, så er jeg tilfreds. Det er ikke mit mål at ændre verden på halvanden time. Mit personlige mål er at gå ud og sige, hvad jeg har på hjerte.”


Tanken bag
Projektleder på projektet Ditte Clemen fortæller, at tanken bag projektet er, ”at give de unge et talerør i den offentlige debat, i stedet for at det altid er såkaldte eksperter med alle mulige forskellige baggrunde, der udtaler sig på deres vegne. Samt at nuancere forståelsen af dem i den offentlige debat. Det handler også om at skabe en anden position, så de unge ikke bliver klienter eller ofre, men så de også kan være eksperter i eget
liv.”

FAKTA
Fortællinger fra gaden er er et formidlingsprojekt for tidligere kriminelle eller kriminalitetstruede unge, der er vokset op i boligområder præget af bander, vold og radikalisering. Projektets formål er at give unge en stemme i den offentlige debat, så de kan gøre samfundet klogere på, hvad der sker, når marginaliserede unge møder velfærdssamfundets institutioner, indsatser og initiativer - og hvad, der kan gøres bedre. Det sker ved, at de unge bruger deres individuelle historier og erfaringer i oplæg for professionelle aktører, beslutningstagere, børn og unge og civilsamfundet. Fortællinger fra gaden har bl.a. deltaget på folkemødet på Bornholm for at deltage i forskellige debatter.


For mere information kan du besøge projektets hjemmeside på www.gadefortaellinger.dk

Please reload

Seneste nyheder

Realdania støtter Hørgårdens Byhave med midler til drivhus og udekøkken

November 20, 2019

1/5
Please reload

Nyeste indlæg

September 24, 2019

Please reload

© Partnerskabet

Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal.

2300 København S

Email: mhjn@kab-bolig.dk